Østerlars Kirke
|
Se mere om kirkens indre HER.
|
Østerlars Kirke er formentlig den ældste og i hvert fald den største af de fire bornholmske rundkirker. Den har navn efter Sct. Laurentius, Lund Domkirkes værnehelgen, til hvem Østerlars Kirke i katolsk tid var indviet. Mange af Bornholms "almindelige" kirker er helt eller delvist ødelagte af ombygninger og nedrivninger; men rundkirkerne med deres særlige arkitektur, står endnu næsten som da de blev bygget i middelalderen.
|
De bornholmske forsvars - eller magasin - kirker kan være bygget som værn mod østersøens pirater, hvadenten det var folk fra de baltiske lande, vendere eller andre, der hærgede Øens kyster. Det betyder, at kirkerne næppe kan være meget yngre end slutningen af 1100tallet, hvor der blev skabt ro i Østersøområdet. De kan imidlertid også være bygget fordi magthaverne havde behov for sikre opmagasineringspladser et centralt sted i Østersøen.
|
"Øster Lars Kirke. d. 12. Aug. 1821 No. 58." Det som også er interessant for os er, at den gamle degnebolig er tegnet ind på akvarellen af kirken og således er en af de ældste gengivelser af en "degneskole" på Bornholm. "Østerlars Degnegård" fik indrettet skolelokale i fire nye fag i 1826, altså fem år efter Rawerts besøg. Da den ny "Kirkeskole" var færdig i 1908, blev denne skole overtaget af førstelærer Josefsens familie og her havde han sit otium.
Tegninger af J.G. Burman Becker, apoteker, historisk samler. Det Kongelige Bibliotek
Østerlars Kirke, som Burman Becker har meget materiale om. Først hans egen gentegning, kopi (på Kongelige Bibliotek) af V. Dahlerups tegning af kirken i 1859 og V. Dahlerups originaltegning, der findes i Kunstakademiets samlinger.
"Øster Larskiær Kirke paa Bornholm 1853". Og "Plan og Profil af Øster Larskiær Kirke efter en 1853 foretagen Opmaaling." Burmann Becker, Det Kongelige Bibliotek. Læg mærke til, at den gamle Degnegård - tror jeg - lige netop er kommet med på tegningen af hele kirken. Og at våbenhuset har haft bindingsværksgavl. Ligner det, som på Thurahs opstalt af kirken herunder.
Øster Lars=Kirke, Bornholm. Her har Burman Becker igen tegnet af efter V. Dahlerup (1859) (Til venstre).
Midterste tegning: "Indvendigt Partie af Øster Larskier Kirke, Bornholm." (Ovnen).
Til højre: Liigsteen fra Bornholm. Østerlars Kirke. Laa 1883 paa Kirkegaarden. "Anno domini 1370 in vigiliis undecim sancti Marci evangelistæ obiit Dnus Ericus Gresersør orate pro co." Jeg tænker at man kan finde flere oplysninger om gravstenen i Nationalmuseets kirkeværk. Kongelige Bibliotek.
Midterste tegning: "Indvendigt Partie af Øster Larskier Kirke, Bornholm." (Ovnen).
Til højre: Liigsteen fra Bornholm. Østerlars Kirke. Laa 1883 paa Kirkegaarden. "Anno domini 1370 in vigiliis undecim sancti Marci evangelistæ obiit Dnus Ericus Gresersør orate pro co." Jeg tænker at man kan finde flere oplysninger om gravstenen i Nationalmuseets kirkeværk. Kongelige Bibliotek.
Grundplan af første Stokværk ./den egentlige Kirke/:, Grundplan af 2det Stokværk, Plan af 3die Stokværk i Øster Lars Kirke paa Bornholm efter Mandelgren.
Burman Becker har både aftegnet planer, opstalter og snit efter Thurah fra 1756 (øverst til venstre) og svenske Mandelgren fra 1855: Kongelige Bibliotek.
Fotografier af Østerlars Kirke. Ældst o. 1870 af G. Støckel, Rønne
Da Østerlars var færdigbygget, bestod den af tre runde bygningsdele: skib, kor (som bornholmerne i 1700-tallet kaldte for sanghuset) og apsis. Kun Nylars har tilsvarende plan med rundt kor. Den er bygget af groft tilhugne sten fra markerne med finere detaljer i "bornholmsk cementsten", ortoceratitkalk. Hvornår kirken har fået sit store, kegleformede og spåntækte tag er usikkert, formentlig først i senmiddelalderen. Måske har kirkens hule midterpillle oprindelige været ført op som et centraltårn gennem et næsten fladt tag.
Våbenhuset foran syddøren synes at være en sengotisk tilføjelse. Af gamle tegninger fremgår det, at det var bygget delvist i bindingsværk. Det gennemgik en voldsom ombygning i 1870. (Og er altså næsten "nybygget" på billedet herover.)
De syv store stræbepiller er vanskelige at datere. Deres funktion til trods understreger de virkningsfuldt kirkens præg af massiv styrke. Klokketårnet (se billedet til højre) er velproportioneret og gemmer bag bræddebeklædningen i klokkestokværket en meget velbevaret bindingsværkskonstruktion. Vi har fået lov til at låne en af de første fotografiske optagelser - eller formentlig DEN første - af Østerlars Kirke. Fotografen er G. Støckel, Rønne. Der er mange detaljer ved kirken, som kalder på forklaringer. Billedet er en enestående dokumentation af kirken, som den så ud omkring 1870. De to herrer, der ses på billedet, genkender vi fra andre af Støckels billeder, fra Gudhjem og Hammershus samt et billede "på vej". Så selv om kirken har ladet kartonnet skære til, så fotografnavnet er forsvundet, er det 100% sikkert fotograferet af Bornholms første fastboende fotograf.
Her er et udsnit med de to herrer - og ikke mindst klokketårnet, som det så ud dengang. Når man fotograferede dengang brugte man vådplader, oq teknikken krævede, at man var to plus hestevogn og kusk. Mon ikke det er en af Støckels medhjælpere og fx graveren ved kirken, der får sig en snak.
|
Det som man aner på kirkens tag er en "bådsmandsstol", en tjærestol med to mand, der er ved at tjære kirkens spåntag.
Udsnit af billedet af kirken med stengærdet med den fine låge ind til kirkegården. Der er en stige op til taget, og som vi har set, er vedligeholdelsesarbejdet af spåntaget i gang. I baggrunden aner man bindingsværksbygninger, som kun kan være "Degnegården" og sognets gamle Kirkeskole, som var indrettet i nogle fag af stuelængen. Foto G. Støckel.
Fotograf ukendt. Østerlars Kirke. Kongelige Bibliotek. Se tilsvarende interiørbillede - af samme, pt. ukendte fotograf. HER.
Østerlars Kirkes nordportal. Kirkens fornemme østportal regnes for Bornholms fineste. Som den eneste er tympanon (døroverliggeren) rigt udsmykket. Stenhuggerarbejdet genkendes fra den nu nedrevne Tryde Kirke i Skåne, som dateres til 1160. Portalen er derfor et af de elementer, der har været med til at datere ikke bare kirken her, men alle fire, bornholmske rundkirker. Foto Chr. Skytte, Espergærde, 1932.
Østerlars Kirkes apsis. Kirkens apsis er - som ellers kun på Ruts Kirke og Lund Domkirke - inddelt i lisener (en flad, svagt fremtrædende pilaster uden kapitæl), som afsluttes med hver sin dobbeltbue. Som vinduerne ses her skyldes de en restaurering ved professor Mathias Bidstrup i 1892. Foto Chr. Skytte, Espergærde, 1932.
|
Fotograf ukendt. O. 1910 (?). Gravmæle ved Østerlars Kirke. Kongelige Biblioteks samlinger. Iflg. Danmarks Kirker fra o. 1830, ca. to meter højt og med et K i trekantfeltet øverst. Er iflg. kirkeværket på Bornholms Museum. Billedet i Danmarks kirker er yngre og da var vasen øverst forsvundet, ligesom det var umuligt at læse teksten.
|
"Kjære Ingeborg. Jeg vild baren lade dig vide at jeg er kommen i min Plads i Ølen og har det godt. Venlig Hilsen hils Andreas. Andrea Mogensen."
Postkort fra o. 1904. Frits Sørensens Boghandel. BM.
Postkort fra o. 1904. Frits Sørensens Boghandel. BM.
Østerlars Kirke. Postkort fra Elna Kofoeds Papirhandel i Rønne. Ukendt fotograf og år. Tilhører Østerlars Lokalarkiv. Der er flere billeder af hestevogne foran kirkerne. Det var dengang fotograferne måtte hyre en hestevogn for at komme rundt og tage billeder til postkort mv. Flot staffage.
Eet suverænt flot billede af Østerlars Kirke. Foto Alfred Kjøller, Allinge. Bornholms Museum har glaspladen 13x18 nr. 1738 (Har hele samlingen af far og søn, Bendt og Alfred Kjøllers glasplader). Flot og god fotovinkel - man ser både skib, kor, apsis og våbenhus.
|
Østerlars Kirke. 12,5 x 11 cm. Kopieret på bromsølvpapir som gør kopien mangan med en blank overflade. Uden fotografsignatur, men formentlig Bendt eller Alfred Kjøller o. 1900-1910.
|
Østerlars Kirke, foto A.C. Holm, Gudhjem. Bornholms Museum.